Om Hanne Schou
Hanne Schou er født i 1935 og er elev af bl.a. Inger Hanmann. Hanne maler naturalistisk, naivistisk og koloristisk.

Virtus Schade skrev i forbindelse med en udstilling i Den Frie Udstilling:
Hanne har malet i en årrække, hun har været elev af flere kunstnere, har rejst sig til mange af sine oplevelser, men Lyngbys Mølleå og dens møller, især møllen tæt ved hendes hus i Ravnholm, er forblevet den stærkeste inspiration. Hendes arbejdsområde er lys og skygge, et hus` farvede murflade, natur, og anelser af natur. Hendes vigtigste arbejdsredskab er en lyrisk fornemmelse, der sjældent svigter hende, en trang og evne til lette forenklinger. Hun meddigter ikke, videredigter heller ikke, men ser verden gennem digteriske øjne. Og derfor sker det, at der i hendes landskabsbilleder i solid dansk tradition kommer et lillebitte strejf af det uforklarlige.”

I Kommunalbestyrelsens spisestue på Lyngby Rådhus hænger Hannes malerier af de 7 Møller langs Mølleåen.

Udstilllinger:

Charlottenborg forårsudstilling 1958,,59, 62, 63, 64.Hybels Kunsthandel 1958, Den Frie`s tilbygning 1960, 63, 68, 71. Kunstnernes egen kunsthandel 1964. Winnipeg, Canada ”Nordisk kunst”, Den permanente, Minikunst, B.K.F.Nicolaj Kirke, Svendborg museum, Galleri Midtfyn, Gentofte Rådhus, Tuborg kunstforening 25 års jubilæum, Gavnø Slot, Dragsholm Slot, Sophienholm, Statens kunstfonds indkøb, Den Frie 1971, Kunstforeninger Tuborg, Carlsberg, Handelsbanken, Nationalbanken. Solgt til Kunstforeningen og Statens Kunstfond, Tuborg og Carlsberg. Basecamp, Højbro Plads 6.